ForeningerUdelivVojens

KFUM spejderne inviterer indenfor

KFUM spejderne der har hjemme på Overgårdsvej 1B, inviterer på lørdag den 31. august til spejder for en dag og nat.
Der vil dagen igennem, fra start klokken 13.00, være masser af spejderaktiviteter, som at lave mad over Trangia og tænde bål. For de modige og eventyrlystne er der mulighed for at overnatte udendørs, hvor der også er natløb.
Arrangementet slutter klokken 11.00 søndag.
Det koster 25,- kroner at deltage, som er betaling for aftensmad. Det eneste der skal medbringes er nattøj, tandbørste, sovepose og liggeunderlag samt lommelygte.